Allerup Kirkes historie

Allerup kirke, der er viet til Jakob den ældre, har oprindeligt været en lille, romansk granitkirke med apsis.

Materialet fra denne kirke menes at være brugt som sokkelstene i den nuværende kirkes kor og skib. Den nuværende kirke er bygget af munkesten i unggotisk stil fra omkring år 1300.

I 1307 og 1308 udstedte ærkebisp Isarnus og bisp Peder i Odense afladsbreve for dem, som bidrog til kirkens bygning af sten.

Siden den oprindelige kirkebygning er der sket forskellige fysiske ændringer af kirken. Der er således blændede vinduer i korgavlen. Desuden er flere andre vinduer tilmuret.

De fleste af kirkens støttepiller er i forbandt med ydermuren, men da midtpillen på sydsiden skjuler et vindue, kan støttepillerne ikke være så gamle som selve kirken.

Det menes, at støttepillernes forbandt er sket ved, at der er muret en skalmur uden på den oprindelige kirke.
I Worms runeværk 1643 er der billede af en runesten, som ”Tholvs søn satte over sin fader og moder”. Den sidder måske endnu i kirken. Odense bys museer har i 2009 forsøgt at finde den i vestgavlen til venstre for indgangsdøren.

Kirken har muret alterbord med en sengotisk fløjaltertavle fra omkring 1525. Altertavlen har en kvartrund baldakin. Man kender ikke navnet på billedskæreren, men han er formentlig fra det nordtyske. Da der er stor lighed med altertavlen i Ubberud, har en tysk forsker kaldt billedskæreren for Ubberud-mesteren.

Tavlen har et højt niveau og anses for et kvalitetsarbejde. I feltet i midten er en figurrig Golgatha-scene, og i de to fløje de 12 apostle.

Tavlen er i 1898 opmalet og restaureret af Magnus-Petersen.

Alterstagerne er i 1581 skænket af sognepræst Peter Hansen.

Døbefonden er en lille romansk granitdøbefont af Vindingetypen med et nederlandsk dåbsfad af messing fra omkring 1650.

Prædikestolen er en enkel renæssancestol fra omkring 1500.
Kirken har smukke renæssancestolegavle – formentlig fra 1609 - med riflede pilastre og beslagværk for neden. Kun en enkelt dør er bevaret.

I korets nordre væg ses en gravflise – oprindeligt placeret i korgulvet - lagt af præsten Peter Hansen over hans hustru Margretha Gerardi d. 1589, Laurits Olufsøn, præst og provst d. 1626, hans efterfølger Jørgen Jørgensen d. 1641 og deres hustru Anne Jørgensdatter, samt - oprindelig i skibets gulv - Anders Hansen d. 1612.

Klokken er fra 1504 med støbersigil samt aftryk af Sct. Knudsgildets sigil i Nyborg.